KICKSTART

din opfindelse

Tænk på det at lave en opfindelse, som at spire og gro en plante.

...

Det vigtigste er at få den første idé - at plante frøet - så vi har noget at vande, gøde og gro.

Når vi har den første idé, har vi noget at forbedre på. Og så går det stærkt!

Det at finde inspiration og få den første idé, er både det sværeste og det vigtigste ved at opfinde. Derfor har vi her et par forslag til at komme i gang:


Brainstorm

Start altid en ny opfindelse med en:

...

Grib papir & blyant eller åben et WebWhiteboard,

og skriv svar på følgende:

(Begræns jer aldrig i starten: Skriv alle tanker ned!)

Hvilket problem vil vi løse?
Hvorfor er det problem vigtigt?
Hvorfor synes vi det er interessant?
Forsøger andre opfindelser at løse samme problem?
Hvordan kan vi gøre det bedre/smartere/bæredygtigt?
Hvilke(t) verdensmål hjælper vi med?

prøv også at brainstorme med en AI


Inspiration

Det at blive inspireret er en kunst.

...

Vi bliver alle inspireret på forskellige måder og af forskellige ting. Derfor er det vigtigt at prøve mange forskellige metoder, og se hvad der virker bedst for dig.

Måske bliver du mest inspireret af at...

Kigge på kunst
Chatte med en AI
Lave et mood board
Kigge på skabeloner
Kombinere/remixe andres idéer
Verdensmålene

Alle opfindelser kan opdeles i Funktion og Design.

Funktion er hvordan opfindelsen virker. Er det f.eks. med programmering, mekanik, sensorer eller ?

Er din opfindelse et spil, vil funktioner være de forskellige mechanics som gør spillet sjovt og anderledes.

Design er hvordan vi pakker funktionen ind og præsenterer opfindelsen.

Er din opfindelse et spil, vil design være udseendet af brikker eller sprites, og valg af ting som en farvepalette, der giver spillet en sammenhængende æstetik.

De bedste opfindelser er dem hvor design og funktion samarbejder, og ikke går i vejen for hinanden.

Prøv dig frem og find ud af hvilken af de to du er bedst til - eller lettest inspireres til - og start der.

Start eventuelt med at vælge en ting eller et spil du kender, og remix enten design eller funktion. Vælg f.eks. skak og design dine egne brikker, eller en hat og giv den funktion som en indkøbspose


Værktøj

"Når du har en hammer, ligner alle problemer et søm"

...

Når vi skal løse et problem, tænker vi automatisk i løsninger der bruger de værktøjer vi allerede kender og kan finde ud af at bruge.

Derfor er det smart at lære mange værktøjer, så hjernen har mere at arbejde med, når den skal finde på løsninger.

Lær f.eks:

Blender til alt 3D
TinkerCAD til hurtige modeller
Godot til Spiludvikling
Python til programmering
Boxy til grafisk design
Inkscape til vektordesign
HTML/CSS/JavaScript til apps og hjemmesider

→ lær mere ←